Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Batshuayi blev rådgivet af Hazard: Bliv i Chelsea

06.10.2017 Kl. 08:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste sæson var Michy Batshuayi ny mand på Stamford Bridge, og belgieren fik ikke mange chancer i angrebet hos Chelsea, hvor Diego Costa var det klare førstevalg.

I løbet af sommeren blev det klart, at Costa var en færdig mand i Chelsea, og Àlvaro Morata blev hentet ind som erstatning. Igen lignede Batshuayi en reservespiller, men der opstod samtidig rygter om, at de engelske mestre ville hente endnu en angriber, hvilket satte spørgsmålstegn ved Batshuayis fremtid i klubben.

Chelsea endte dog ikke med at hente en angriber udover Morata, og dermed råder Antonio Conte kun over spanieren og Batshuayi i denne sæson. Den belgiske landsholdsangriber blev rådet til at blive i Chelsea af landsmanden og holdkammeraten, Eden Hazard.

– Det var et venligt råd. Da han sagde det, troede han, at en tredje angriber ville komme, men i sidste ende er vi kun to til én plads, siger Batshuayi til DH Net.

Batshuayi, som i øjeblikket er afsted med det belgiske landshold, har scoret fem mål i sæsonen for Chelsea, men han er endnu ikke startet inde i Premier League for the Blues. Hans chance kan dog komme i de kommende uger, eftersom Morata har pådraget sig en skade. 

Annonce