Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barry om Leicester: Ikke det samme hold som sidste år

28.12.2016 Kl. 08:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da Leicester tabte 0-2 mod Everton på Boxing Day var det klubbens andet nederlag i de sidste fire hjemmekampe og niende nederlag i 18 ligakampe i denne sæson. Forud var gået mere end et år, hvor the Foxes ikke tabte en hjemmekamp i ligaen.

Det er slet ikke det samme Leicester-mandskab, der går på banen i denne sæson, som vandt mesterskabet i sidste sæson med 10 point ned til Arsenal på andenpladsen.

Det lagde Gareth Barry også mærke til, efter han var med til at besejre Leicester på King Power Stadium.

– De er ikke det hold, de var på dette tidspunkt sidste år. Fodbold handler om selvtillid. Det har altid været svært for dem at gentage, hvad de præsterede sidste år. Det var en engangsoplevelse, lød det efterfølgende fra Barry ifølge Sky Sports.

– De er kommet tilbage i Champions League, men deres ligaform er ikke, hvad den var sidste år – men man skal ikke glemme, hvad de gjorde.

– Vi vidste, at hvis vi spillede vores spil og forsvarede godt, kunne vi få de tre point. Alle i fodboldverdenen vil vide, at det er anderledes fra sidste år. Det kan man fortælle ud fra fansene, som var ret stille. Det er fodbold og sådan ændrer det sig. 

Annonce