Bare rolig, Pochettino: Statistisk set burde Chelsea være i top fire
Statistik lyver ikke.
Det må glæde Mauricio Pochettino, for ved at kigge på statistikkerne er starten på sæsonen gået rigtig godt for Chelsea – til gengæld har resultaterne været yderst skuffende.
Et kig på tabellen viser nemlig, at Chelsea er på 14. pladsen med blot fem point efter seks kampe, men rent statistisk burde London-klubben være placeret på fjerdepladsen.
Chelsea har en xG på 11,61. Kun fem gange har The Blues dog fået bolden i mål. Samtidig har Chelsea kun tilladt modstanderne 22 afslutninger inden for målrammen. Det er fjerdebedst i ligaen.
Det er også Chelsea, der har den højeste boldbesiddelse i Premier League med hele 66,8 procent.
Et kig på Expected Points, som tager udgangspunkt i xG, viser også, at Chelsea burde ligge på fjerdepladsen netop nu – kun overgået af Manchester City, Arsenal og Liverpool.
Det er dog ikke nok at være gode på statistik. Chelsea har brug for kynisme i begge felter, men Pochettino kan alligevel trøste sig ved, at de underliggende parametre ser fornuftige ud.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"
2. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance
3. Tabte 8-0: Nu kan de blive straffet af FA
4. BREAKING: Antony vender retur til England
5. Guardiola raser: Vi kan kun træne i fem minutter