Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bare rolig, Frank: Chelsea vil give dig én sæson med arbejdsro

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 17:08
Der er fuld tillid hos Chelsea-bestyrelsen til, at Frank Lampard er i stand til at få succes som manager i klubben.

Det er ikke under nemme vilkår, at Frank Lampard inden længe tiltræder som Chelsea-manager.

Klubben har lige solgt sin bedste spiller i form af Eden Hazard, og der er ikke mulighed for at investere pengene fra salget, da klubben er ramt af en transferkarantæne.

Derfor er det heller ikke forventet, at Frank Lampard kan udføre mirakler fra dag ét i Chelsea, og det er bestyrelsen i den engelske storklub udmærket klar over.

Skal man tro the Telegraph vil Frank Lampard med sikkerhed få én sæson til at udføre sit arbejde som manager, inden han vil blive vurderet. Samtidig taler det også for englænderen, at han har en lang historie i klubben som spiller, og at han har et fantastisk bånd til klubbens fans.

Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich, er ikke kendt for at give klubbens managere lang snor, men situationen vil være anderledes nu.

Frank Lampard ventes at skrive under på en treårig kontrakt i løbet af denne uge, hvorefter han snart begynder forberedelserne frem mod den kommende sæson.

Annonce