- Barcelona ville være fantastisk
Pepe Reina lægger ikke skjul på, at et skifte tilbage til Barcelona ville være en drøm.
Den spanske keeper er udlejet til Napoli denne sæson, hvor han indtil videre har stor succes. De ligger nummer tre i ligaen med fire sejre og én enkelt uafgjort efter fem kampe, og så har han reddet et straffespark fra selveste Mario Balotelli.
Napoli ved dog ikke, om man vil købe ham, når lejeopholdet udløber. Nu bliver han kædet sammen med et skifte til Barcelona, og det vil være svært for at sige nej.
– Det ville være fantastisk at vende tilbage til Barcelona. Jeg er meget glad for at se mit navn blive kædet sammen med Barcelona, men mit mål er at have en god sæson med Napoli, siger han til Catalunya Ràdio.
– Vi får at se til sommer. Jeg kunne forestille mig, at de har snakket med en del målmænd og har deres liste. Vi må se, hvad der sker til sommer og se, hvad der sker med Victor Valdes.