Barcelona ville gerne have beholdt Claudio Bravo
I sidste måned skiftede Claudio Bravo til Manchester City, fordi han gerne ville spille under Pep Guardiola. Den spanske manager var samtidig meget interesseret i at tilknytte den chilenske målmand.
Den chilenske landsholdsmålmand har været fast mand for FC Barcelona i La Liga i de seneste to sæsoner. Han har dog ikke fået lov til at spille i Champions League, hvor Marc-André ter Stegen har vogtet målet.
FC Barcelona ville gerne havde beholdt den reaktionsstærke målmand, men klubben måtte alligevel gå med til at sælge Bravo.
– Han havde et tilbud, og selvom vi kæmpede for, at han skulle blive, ville han væk, og vi måtte forhandle. Han er en spiller, som havde to år tilbage af sin kontrakt, fortæller Robert Fernandez, der teknisk sekretær i FC Barcelona, til RAC1.