Barcelona vil kidnappe Tottenham-profil
Den belgiske landsholdsspiller siges at være træt af tilværelsen i London, hvilket selveste Barcelona måske vil udnytte.
Andre Villas-Boas har i løbet af sæsonen haft kvaler med at finde den rette venstreback. I sommers udlejede man den normale spiller på den position, Benoit Assou-Ekotto, og Danny Rose spillede de første kampe i venstresiden. Han er nu skadet, og siden har Jan Vertonghen måtte se sig forvist til at spille på venstresiden.
Dette er Tottenham-profilen angiveligt ikke tilfreds med, og Barcelona skulle angiveligt være klar til at sende 20 millioner pund i retningen af London, hvis Tottenham samtidig smider Vertonghen på et fly til Barcelona.
Mange spekulerer også i, at den 26-årige belgier skulle være den næste på listen efter det mislykkedes at hente Daniel Agger, David Luiz og Thiago Silva.