Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona vil hente Busquets-erstatning hos Chelsea

Af Emil Plovgaard
19.09.2022 Kl. 16:08
FC Barcelona er glad for spillere på frie transfers.

Det varer formentlig ikke længe, før den spanske midtbanegeneral Sergio Busquets er fortid hos FC Barcelona. I den henseende skal den catalanske storklub naturligvis have fundet sig en afløser, og ham har man angiveligt fundet hos Chelsea.

Således kan Daily Mirror fortælle, at Chelseas italienske midtbanespiller Jorginho figurerer på ønskelisten på Camp Nou.

Jorginho kan allerede tale med andre interesserede klubber til januar, da hans kontrakt udløber næste sommer, og catalanerne vil øjensynligt gerne hente italieneren til klubben på en fri transfer.

Jorgihno kan blive hentet ind som en erstatning for klubbens anfører, Sergio Busquets, der meget vel kan forlade klubben i slutningen af sæsonen.

Den italienske midtbanespiller har været på kontrakt hos Chelsea siden 2018, hvor han skiftede til klubben fra Napoli. I mellemtiden har han vundet Champions League, Europa League og Klub-VM med The Blues.

Busquets har ikke været særlig åbenmundet i forhold til sine fremtidsplaner, og det har på sin vis skabt spekulationer for hans fremtid på Camp Nou, hvor hans kontrakt – ligesom Jorginhos i øvrigt – udløber i sommeren 2023.

 
Annonce