Barcelona tæt på at hapse eftertragtet PL-emne
Ifølge medier i Tyrkiet, har Turans agent Ahmet Bulut indikeret, at Barcelona har aktiveret spillerens frikøbsklausul på 44 millioner euro, eller godt 330 millioner kroner.
De fire Premier League-klubber har alle været ude med snøren efter Turan, og United håbede ellers, at de førte kapløbet om den tyrkiske stjernes underskrift.
I sidste uge, fortalte Turans landsholdskammerat Burak Yilmaz det tyrkiske dagblad Hürriyet:
– Manchester United har afgivet et bud på Arda.
– Det sidste jeg hørte, var at samtalerne gik godt, og at han meget vel kunne spille i England næste sæson.
Men, Bulut fortalte senere den tyrkiske sportskanal NTVSpor:
– Der er flere medier, der siger, at vi har været i kontakt med engelske klubber, men det er ikke sandt.
Uanset hvad, så kan Arda Turan meget vel være tabt for de interessede Premier League-klubber, hvis Luis Enrique skulle have aktiveret spillerens frikøbsklausul.