Barcelona-profil udpeger United-spiller: "Ham vil jeg have på mit hold"
Klokken 18.45 står Barcelona og Manchester United over for hinanden i den første Europa League-kamp om en plads i 1/8-finalerne.
Forud for det opgør er Raphinha blevet spurgt ind til, hvilken Manchester United-spiller han gerne så tage turen til Barcelona.
Måske ikke så overraskende pegede brasilianeren på en landsmand, der har haft en enorm indflydelse hos Manchester United siden sit skifte til klubben.
LÆS OGSÅ: Hvis United vil købe ham: Her er prisen på Sabitzer
LÆS OGSÅ: Europæisk storklub har Greenwood på radaren
– Casemiro er en spiller, som jeg altid taler om til mine venner og familie. Han er en spiller, som jeg især gerne vil have på mit hold, siger Raphinha til ESPN Brasil.
– I forlængelse af hans erfaring og alle de store ting, han har opnået, er han en stor leder, en god person, og han formår at gøre et hold komplet med sin kvalitet. For mig at se er han en af de bedste defensive midtbanespillere i verden.
Hos Manchester United kan man glæde sig over, at brasilianeren ikke har karantæne i Europa League, som det er tilfældet i Premier League, hvor han for nylig fik et direkte rødt kort.