Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona-præsident afslører: Ville købe Liverpool-stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
16.11.2022 Kl. 11:15
Barcelonas præsident Joan Laporta har afsløret, at den spanske storklub forsøgte at købe en af de spillere, som nu spiller i Liverpool.

Luis Diaz har været en forrygende signing for Liverpool, som hentede den colombianske midtbanespiller i januar, og faktisk lykkedes det for at The Reds at købe ham for næsen af Barcelona.

Det afslører Barcelonas præsident Joan Laporta nu ifølge den spanske avis Sport.

– Vi havde en samtale med hans agent. På det tidspunkt var vi kun lige kommet ind i klubben, og Liverpool var foran os, siger Laporta.

– Der var et øjeblik, hvor vi overvejede at købe ham, men vi skulle stadig finde ud af den finansielle situation, og de slog os.

– Han er en god spiller, men han tilhører Liverpool nu, selvom jeg indrømmer, at vi havde en samtale med hans agent, da han var på vej væk fra Porto.

For fem år siden sagde Luis Diaz, at han gerne ville spille for Barcelona, men som bekendt kan der ske meget på fem år, og Diaz lader nu til at være meget glad for at være i Liverpool.

Den 25-årige kantspiller, som aktuelt er ude med en knæskade, har kontrakt med The Reds til sommeren 2027.

Annonce