Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona med nyt kæmpe Coutinho-bud: Liverpool afviser blankt

31.07.2017 Kl. 20:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Barcelona har i nogle måneder været meldt interesseret i Liverpools Philippe Coutinho, og igen de seneste uger har Barca-interessen været meldt varm.

Nu melder det pålidelige franske medie RMC med chefredaktør Mohamed Bouhafsi i spidsen, at Barcelona mandag igen har afgivet et bud på 25-årige Coutinho. 

Denne gang skulle buddet være på 100 mio Euro, svarende til 743 millioner danske kroner.

Mediet skriver, at Liverpool FC blankt har afvist Barcelonas seneste tilnærmelse.

Philippe Coutinho skrev i januar under på en forlængelse med Liverpool, som løber til sommeren 2022.

Liverpool nægter at sælge – Klopp og ledelsen holder fast

Klopp har flere gange afvist et salg af Coutinho. Blandt andet i sidste uge, hvor han gav dette interview til Sky Sports.

– Han (Coutinho) er absolut ikke til salg, bekræftede Klopp og fortsatte:
 
– Phil er en meget, meget vigtig spiller, og vi skal blive bedre til at håndtere det, når han ikke er på banen, da han sad ude i nogle kampe i sidste sæson.
 
– Han er en utrolig dygtig spiller. Han er stadig ung og kan forbedre sig. Det har han allerede gjort i min tid i klubben, men han var også god, inden jeg kom. Ingen er i tvivl om hans kvaliteter. Han bevæger sig godt og er god i både den defensive og offensive del af spillet.

Annonce