Barcelona lurer: Vil handle i Manchester City
Det er stadig uvist, hvor Kalvin Phillips kommer til at spille resten af sæsonen. En afklaring kan dog falde i næste uge. Nu går meldingen på, at Barcelona har meldt sig ind i kampen om at hente ham i Manchester City.
Sådan lyder meldingen fra den engelske avis The Telegraph. Her nævnes en lang række klubber således som bejlere til landsholdsspilleren fra England.
Barcelona og Atlético Madrid er de seneste to klubber til at blive sat i forbindelse med midtbanespilleren. De to spanske klubber øjner tilsyneladende en mulighed for at hente en kvalitetsspiller på en lejeaftale.
Det er der dog også flere Premier League-klubber, der gør. For Phillips vil fast spilletid formentlig være at foretrække med tanke på, at der er en EM-slutrunde til sommer.
Den vil han selvfølgelig rigtig gerne med til, og det kan give Crystal Palace, West Ham og Newcastle en fordel. Også Juventus er stadig ikke helt ude af kampen, men den italienske storklub tøver dog.
Hos Manchester City får Phillips stort set ikke spilletid. The Citizens har dog alligevel ikke travlt med at sende ham videre. Klubben ønsker således at få en lejesum for ham.
Bekræftet interesse
Tidligere i denne uge bekræftede Roy Hodgson, at Crystal Palace gerne vil have fingrene i 28-årige Phillips.
– Jeg vil gerne tænke, at hvis Kalvin Phillips er tilgængelig og en mulighed for klubben, at der igen vil være økonomiske restriktioner, sagde han.
Hvem ved, om klubben vil have råd til det? Men når man snakker om spillerens kvaliteter, tror jeg ikke, der er mange managere, der ikke gerne vil have ham.
I denne sæson har han blot spillet 319 minutter for Manchester City. Her kom han til i sommeren 2022. Dengang betalte Manchester City omkring 440 millioner kroner for at købe ham i Leeds.
Følg med i Transfer Live gennem hele januar.