Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona lurer på Lovren

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.10.2018 Kl. 09:55
Ifølge Mundo Deportivo holder Barcelona øje med den kroatiske forsvarer, som kan ende med at blive et transfermål til januar.

Den catalanske regionalavis, Mundo Deportivo, plejer at have nogenlunde styr på sine Barcelona-rygter, så måske – måske! – er der noget om dagens historie om, at Liverpools Dejan Lovren er et muligt transfermål for det spanske storhold.

Den spanske gigant er hårdt ramt af skader til sin defensiv med både Samuel Umtiti og Thomas Vermaelen ude, og det er endnu usikkert, hvornår de to midtstoppere kan vende tilbage til grønsværen.

Derfor holder Barcelona ifølge Mundo Deportiv nøje øje med mulige forstærkninger i vintertransfervinduet, og her skulle den spanske klub altså have udset sig Liverpools Dejan Lovren som et muligt indkøb.

Kroaten er faldet ned i det interne hierarki på Anfield efter sin skade, hvor Joe Gomez for alvor har udnyttet den ekstra spilletid til at slå sit navn fast i startopstillingen ved siden af Virgil Van Dijk.

Lovren skulle angiveligt ikke have nogen planer om at forlade Liverpool foreløbigt, men medierne spekulerer i, at kroatens indstilling kan ændre sig over de kommende uger, hvis spilletiden udebliver. 

OPDATERING 22:01: Rygtet er nået til store dele af verden og flere medier bringer det.

Amerikanske ESPN havde et i fokus i aftenens udsendelse og her sagde deres Barca-ekspert Alejandro Moreno, at Lovren var et muligt emne, men at det i hans optik ville være en skidt handel for klubben. Eksperten popeger, at FC Barcelonas reserver er på samme niveau som Liverpools Lovren og at man skal give de unge chancen i stedet for at handle tvivlsomt ind. 

Annonce