Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona i chok: Stjerne vælger Manchester United

Af Emil Plovgaard
13.08.2025 Kl. 16:04

Manchester United har chokeret Barcelona ved at hente Benjamin Sesko for små 640 millioner kroner. Den 22-årige slovener skrev kontrakt på fem år og bliver dermed på Old Trafford til 2030.

Sesko anses som en af Europas mest lovende unge angribere. De sidste to sæsoner har han udviklet sig hos RB Leipzig, hvor han scorede 39 mål i 87 kampe.

United gjorde Sesko til deres primære transfermål i forbindelse med jagten på en ny angriber og slog Newcastle i en hård kamp om hans underskrift. Men det var ikke kun Newcastle, der gik forgæves.

Barcelona havde nemlig planer om at hente Sesko næste sommer. Ifølge den catalanske sportsavis Sport er klubbens ledelse særligt skuffede over, at den unge angriber valgte Old Trafford. 

Sesko er velanset af Barcelonas sportsdirektør Deco, som arbejder på at finde en afløser for Robert Lewandowski i sommeren 2026. 

Lewandowski, der fylder 37 senere på måneden, er gået ind i det sidste år af sin kontrakt og forventes at forlade klubben efter sæsonen.

Barcelona var klar over, at Sesko ikke nødvendigvis ville blive i Leipzig endnu et år, så Uniteds hurtige handel kom ikke som en overraskelse. 

På grund af klubbens økonomiske problemer havde Barcelona dog ikke mulighed for at udfordre United om angriberen.

Nu må Barcelona finde alternative transfermål. Klubben har tidligere været rygtet interesseret i Atletico Madrids Julian Alvarez, Newcastle-spilleren Alexander Isak – der også kan skifte denne sommer – samt Manchester Citys superstjerne Erling Haaland, som i januar skrev under på en kæmpe 10-årig kontraktforlængelse.

Haaland er ifølge Barcelonas præsident Joan Laporta drømmekøbet, men Laporta sagde til TV3 i maj:

– Intet er umuligt. Men det er ikke noget, vi tænker på lige nu. Han har netop underskrevet en ny kontrakt.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund allerede har pisset sin nye klub af. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce