Barcelona er skrækslagne: Liverpool er kontakt med deres "Nye Iniesta"
Efter lørdagens El Clasico-nederlag til ærkerivalerne fra Real Madrid hænger der igen mørke skyer over FC Barcelonas sæson.
Et af catalanernes lyspunkter har ellers været den kun 18-årige midtbaneprofil Pedri, men nu frygter det spanske storhold det værste. For ifølge Daily Mirror er Liverpool nemlig godt i gang med at undersøge, om man kan lokke stortalentet fra Camp Nou.
Det engelske medie skriver, at The Reds har taget kontakt til den unge spanske landsholdsspillers agenter for at tilkendegive sin interesse i at signe ham. Og det har fået et skrækslagent Barcelona til at reagere prompte.
Klubben er nu klar til at tilbyde Pedri en ny fireårig kontrakt og en gevaldig lønforhøjelse, men til gengæld håber Barcelona på at kunne "sikre" sin investering ved at indsætte en massiv frikøbsklausul på £350 millioner i spillerens nye kontrakt.
Historien melder intet om, hvorvidt Pedri ønsker at forlænge, men i den afsluttende paragraf skriver Daily Mirror, at Liverpool ved, en handel er kompliceret, men at det ikke afholder klubben fra at prøve.