Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona er klar til salg: Her er prisen på Aubameyang

Af Jeppe Augustsen
13.08.2022 Kl. 14:42
Barcelona er nu klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet med Chelsea.

I januarvinduet lykkedes det Barcelona at få fingrene i Pierre-Emerick Aubameyang.

Han skiftede på en fri transfer efter aftalen med Arsenal blevet revet i stykker, men nu kan han allerede være på vej væk fra den spanske klub.

Chelsea meldes interesseret, og Press Association News erfarer, at Barcelona er klar til at indlede forhandlinger med The Blues for at se, om de kan blive enige om en pris.

Det spanske medie, Relevo, melder, at Chelsea er klar med et bud på Barcelona-angriberen.De er angiveligt villige til at betale €13 millioner for Pierre-Emerick Aubameyang, der svarer til 96 millioner kroner. 

Det er en anelse fra den pris, som Barcelona ønsker. De kræver efter sigende omkring 175 millioner kroner for angriberen, melder Press Association News.

Barcelona har denne sommer hentet Robert Lewandowski til rollen som topangriber, mens Raphinha også er blevet hentet, og dermed er det uvist, hvor meget spilletid Pierre-Emerick Aubameyang kommer til at få.

Annonce