Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona er bekymrede for at Liverpool kaprer De Ligt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.05.2019 Kl. 14:20
Det catalanske storhold skulle angiveligt være nervøse for, at Liverpool henter Matthijs De Ligt.

Barcelona har længe lignet den mest sandsynlige destination for Matthijs De Ligt, men det catalanske storhold skulle nu frygte, at Liverpool kaprer skiftet.

Det skriver Mundo Deportivo søndag.

Den 19-årige Ajax-kaptajn er med god grund blandt de mest eftertragtede spillere i verden i øjeblikket, og Ajax-direktør Edwin van der Sar udtalte tidligere på ugen, at han forventer at skulle sælge den unge hollandske forsvarer denne sommer –  sandsynligvis til enten Premier League eller La Liga.

Det ser fortsat ud til at gå i opfyldelse,  men Barcelona er bekymrede for, at Liverpool overhaler dem indenom,  hvilket særligt skyldes Virgil Van Dijk.

Liverpool-stjernen udgør sammen med netop Matthijs De Ligt midterforsvaret for det hollandske landshold, og Van Dijk kan ende med at tippe en eventuel transfer i Liverpools favør, skriver Mundo Deportivo.

Annonce