Barca-præsident: Premier League er den bedste liga i verden
Sky Sports og BT Sport har købt TV-rettighederne til Premier League for det astronomiske beløb på hele 51 milliarder danske kroner fra 2016-2019.
Dette giver klubberne en enorm styrke rent økonomisk, idet flere TV-penge vil tilfalde klubberne.
FC Barcelonas præsident mener, at Premier League lige nu er den stærkeste i verden, hvilket spanierne må lave om på.
– Vi (den spanske liga, red.) kommer til at mod Premier League. Vi vil have de bedste spillere i vores liga, fortæller Barca-præsident Bartomeu til BBC.
– Det er rigtigt, at Premier League lige nu er den bedste liga i verden – ikke blot på det sportslige plan, men også kommercielt.
I de seneste år er flere af de bedste spillere i Premier League ellers skiftet til Real Madrid eller FC Barcelona – senest med Gareth Bale og Luis Suarez. Tidligere forlod Premier Leagues største stjerne Cristiano Ronaldo Manchester United til fordel for Real Madrid.
Hvilken liga synes du er stærkest?