Barça-præsident forventer handel med Premier League-storklub
FC Barcelona forventer at nå til enighed med Tottenham om en aftale for Clement Lenglet.
Det kunne klubbens præsident Joan Laporta oplyse på et pressemøde ifølge Evening Standard.
Det har længe været kendt, at Spurs overvejede et permanent skifte med Lenglet, som tilbragte sidste sæson på lån i det nordlige London, hvor han blot er tilgængelig for så lidt som 43 millioner kroner.
– Jeg tror, at vi når til enighed med Tottenham om Lenglet. Det går næsten aldrig hurtigt. Det afhænger af den anden part, sagde Joan Laporta.
Den franske stopper var i aktion 35 gange i den forgangne sæson for Tottenham.
28-årige Lenglet ville give den nye Spurs-manager, Ange Postecoglou, en venstrebenet mulighed i midterforsvaret samtidigt med, at man har været kædet sammen med nye tilføjelser.
For Tottenham ønsker at forstærke deres forsvar denne sommer, hvor de har været meldt interesseret i Bayer Leverkusens Edmond Tapsoba, Fulhams Tosin Adarabioyo og Wolfsburgs Micky van de Ven.
Ange Postecoglou & co. har allerede skrevet kontrakt med James Maddison og Guglielmo Vicario, hvor man oven i hatten nærmer sig en aftale med den israelske fløjspiller Manor Solomon.
Desuden har man også gjort Dejan Kulusevskis lejeophold permanent på Tottenham Hotspur Stadium.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Efter Szoboszlai: Liverpool jagter tredje sommersigning
2. – Han kan gøre det samme, som Declan Rice gør
3. Stort danskerskifte falder på plads i næste uge
4. Ny Arsenal-signing på plads inden for 48 timer
5. Medie: Liverpool forbereder bud på stortalent