Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca-legende tror på Pep: Han vinder Champions League igen

Af Anton Røjmer Dalsgaard
28.02.2020 Kl. 16:20
FC Barcelona-legenden Carles Puyol tror på, at Pep Guardiola vinder Champions League igen.

Manchester City hev en imponerende sejr over superstjernerne fra Real Madrid hjem i første opgør mellem de to klubber.

Guardiolas mandskab vandt på udebane 2-1 og står dermed stærkt forud for returopgøret på Etihad. 

Guardiola imponerede mange med sine taktiske evner, og en af dem, der virkelig har den spanske manager i sit hjerte, er FC Barcelona-legenden, Carles Puyol: 

– For mig er Pep den bedste træner, jeg har haft, og han er efter min mening den bedste træner i verden, sagde Puyol til Goal and SPOX. 

Adspurgt omkring chancerne for, at det spanske geni kan vinde Champions League igen, var forsvarsgeneralen ikke i tvivl: 

– Man kan altid fornemme, at et hold er trænet af Pep på måden, de spiller på. Derfor er jeg sikker på, han vinder titlen igen. 

Dog var Puyol tøvende omkring muligheden for, at en triumf på den internationale scene kan blive med City: 

– Jeg kan ikke sige, om det bliver med City, men de kan i hvert fald fokusere på den turnering, fordi det praktisk taget er umuligt at hente Liverpool i Premier League, sagde legenden. 

Annonce