Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca får kamp til stregen: Storklub vil snuppe Rashford

Af Alexander Walther Petersen
04.06.2025 Kl. 11:22

Marcus Rashford skal ikke regne med den store fremtid i barndomsklubben Manchester United.

Den 27-årige engelske landsholdsspiller, der har haft en turbulent periode på Old Trafford, er med stor sandsynlighed på vej væk fra klubben denne sommer.

Efter et succesrigt lejeophold i Aston Villa er fokus nu rettet mod et permanent skifte, som ikke bliver til Birmingham-klubben.

Rashford har længe drømt om at spille for FC Barcelona, og den spanske storklub har tidligere vist konkret interesse.

Et skifte til Camp Nou ville give den engelske kantspiller en ny start i en af Europas største ligaer og i en klub med ambitioner om at kæmpe med om de helt store titler.

Nu er der dog kommet en ny bejler på banen, der kan komplicere Barcelonas planer.

Ifølge SportBible er Serie A-giganten Inter også interesseret i at sikre sig Marcus Rashfords signatur, hvilket potentielt kan udløse en budkrig om englænderen. Prisen er angiveligt i omegnen af 355 millioner kroner for den hurtige englænder.

Den italienske storklub har netop spillet Champions League-finalen i seneste weekend, hvor Simone Inzaghis tropper dog blev kørt ud af banen af Paris Saint-Germain.

Franskmændene slog Inter med hele 5-0 på Allianz Arena, mens Inzaghi efterfølgende er smuttet og nu er blevet verdens bedst betalte træner i en olieklub.

Transfervinduet er åbnet i Premier League – FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce