Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca er desperate: Coutinho er nu også blevet tilbudt til Everton

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.04.2020 Kl. 06:52
Football Insider skriver, at også The Toffees er blevet tilbudt Philippe Coutinho.

Det virker til, at FC Barcelona er så desperate efter at sælge Philippe Coutinho, at den spanske storklub tilbyder den tidligere Liverpool-spiller til gud og hver mand.

Sådan cirka. Football Insider erfarer nemlig, at Everton er blevet meddelt, at de kan købe den 27-årige brasilianer for knap halv pris af, hvad han i sin tid blev solgt af Liverpool for.

En kilde tæt på The Toffees fortæller til mediet, at Barcelona forsøger at opspore en køber og har ladet det sive via mellemmænd, at man er klar til at sælge ham permanent for omkring £80 millioner.

Coutinho har tilbragt denne sæson på et lejeophold for Bayern München, der dog ikke har nogen intentioner om at signe brasilianeren permanent.

Og hvor Barcelona fortsat ville foretrække at sælge Coutinho permanent, så er de spanske mestre også klar til at udleje ham i endnu en sæson.

Everton skulle sammen med Chelsea og Arsenal være de klubber, som lige nu udviser interesse i den tidligere Liverpool-playmaker, som ifølge sin egen agent, Kia Joorabchian, er åben for at vende tilbage til Premier League.

 

Annonce