Barca-direktør: Vi havde en aftale med Juventus om Pogba
Paul Pogba var hovedpersonen i sommerens transfervindue, hvor han i flere måneder blev rygtet til både Manchester United og Real Madrid.
Det var dog Manchester United, der endte med at sikre sig franskmandens underskrift, da de fik et £89 millioner-bud accepteret af Juventus.
Efterfølgende fortalte Barcelona-direktør, Ariedo Braida, at de droppede jagten på Paul Pogba pga. prisen. Nu fortæller Albert Soler, der er sportsdirektør, i den catalanske klub, at de havde en gentlemanaftale med Juventus omkring Paul Pogba:
– Sidste år lavede vi en aftale med Juventus; Hvis de ville sælge Pogba, så ville vi være deres førsteprioritet. Det var det aftalen lød på. Juventus ville ikke sælge, og vi havde ikke brug for ham på det tidspunkt. Barcelona har altid haft et godt forhold til Juventus. Hvis vi ville have ham, så havde vi en fordel, siger Albert Soler ifølge GOAL.
– Vi hentede seks spillere på €120 millioner. Hvis en klub kan betale €120 millioner for én spiller, så bliver det svært at hente de store spillere, slutter han.