Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Banen kridtet op: Sender stikpille til City

16.02.2022 Kl. 10:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Tilbage i 2019 vandt Liverpool Champions League, og her var Trent Alexander-Arnold en del af den store sejr.
 
Selvom City de seneste år har været den store i Premier League-sammenhæng, så er det ikke lykkedes Manchester-klubben at vinde den fineste europæiske turnering. Senest blev det til et finalenederlag mod Chelsea, og nu lader Alexander-Arnold ikke City-lejren glemme, at de mangler trofæet med de store ører. 
 
– Vi føler os ikke skuffede over, at vi ikke har vundet nok trofæer, da dem vi har vundet, er de største og bedste, du kan få fingrene i. Jeg vil ikke grave i noget, men man ser på Man Citys fantastiske hold, og de har ikke været i stand til at løfte Champions League.
 
– De vandt et par Prems (Premier League, red.), men har ikke været i stand til at vinde Champions League. Vi har vundet begge i løbet af de sidste par år, og det viser, at vi kan gøre det i begge konkurrencer, udtaler Alexander-Arnold til Sky Sports
 
Inden aftenens kamp mod Inter lægger den engelske landsholdsspiller også pres på sit eget hold. 
 
– Der er en forventning nu som et hold, som spillere, om at vinde trofæer. 
 
– Et trofæ hver sæson er det minimum, vi skal nå. Med den trup vi har, og manageren, burde vi vinde trofæer. Det forventer vi, og hvis vi ikke gør det, er det en enorm skuffelse. 
 
Liverpool og Manchester City har udkæmpet flere store slag henover de seneste år, og senest spillede de to hold 2-2 i Premier League. 
 
I Premier League er der i øjeblikket ni point mellem de to hold, men Liverpool har en kamp i baghånden. Formår de to hold fortsat at følges ad, så er der lagt op til et muligt afgørende slag, når de to storklubber mødes i Premier League d. 9. april. 
 
Manchester City vandt i går 5-0 over Sporting på udebane, og det ligner derfor et videre avancement for City i Champions League.  
 
I aften får Alexander-Arnold og resten af Liverpool-truppen muligheden for at gøre kunsten efter, når de kl. 21 gæster Inter. 
Annonce