Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Baneløber løsladt klokken 3: Infantino hjalp ham personligt

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 11:39
Baneløberen fortæller, at FIFA-præsident, Gianni Infantino, kom ham til undsætning i de sene nattetimer.

Der var en baneløber i forbindelse med VM-kampen mellem Portugal og Uruguay mandag aften.

Baneløberen, der hedder Mario Ferri, er nu blevet løsladt.

Det oplyser den italienske ambassade i Qatar i et skriftligt svar til det norske medie NRK.

– Den pågældende tilskuer er blevet løsladt kort efter begivenhederne, og det er sket uden en sigtelse. Anden information vil ikke blive delt på grund af privatlivets fred, skriver Italiens generalkonsul i Qatar, Enrico Massa, til mediet.

Ferri blev angiveligt løsladt klokken tre i nat ifølge den spanske radiokanal RAC1.

I et interview med den spanske radiostation, forklarer Ferri desuden, at han i nat blev hjulpet af FIFA-præsident Gianni Infantino.

Det skete, efter at han havde haft en masse bøvl med det lokale politi, men FIFA-præsidenten dukkede altså pludseligt op og løste situationen.

Baneløber med tre budskaber

Ferri skriver på sin egen Instagram-profil, at han havde tre budskaber med sig til gårsdagens kamp.

1: En besked for Iran, hvor jeg har venner, der lider, hvor kvinder ikke bliver respekteret… Verden må ændre sig, vi kan gøre det sammen gennem stærke fagter fra hjertet, som vi viser med mod.

2: FIFA har forbudt anførerbind og menneskerettighedsflag på tribunerne. De har blokeret alle, men ikke mig. Som en Robin Hood version 2.0 var jeg budbringer for folkets besked. Vi ønsker en fri verden, der respekterer alle racer og idéer.

3: Red Ukraine. Jeg deltog i en måned i krigen i Kyiv som frivillig, og jeg har med mine egne øjne set, hvor meget disse mennesker lider. Vi ønsker fred i Ukraine. Slava Ukraini.

Annonce