Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Baneinvasioner som aldrig før: Nu melder FA ud

Af Emil Plovgaard
20.05.2022 Kl. 14:16
Baneinvasioner er blevet en stigende trend i England. Det er selvsagt noget, FA vil have afskaffet.

Et skyhøjt antal baneinvasioner har ramt engelsk fodbold mod slutningen af sæsonen.

Så sent som torsdag aften var der baneinvasion, da Everton besejrede Crystal Palace med 3-2.

Her løb tilhængere af The Toffees på banen – endda før kampen var slut.

Det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte på den måde, og derfor har Englands fodboldforbund, FA, fredag udsendt en pressemeddelelse.

– Vi er dybt bekymret over stigningen i den asociale opførsel fra fans mod slutningen af sæsonen. Fodboldstadioner bør altid være et sikkert og trygt sted for alle, og disse episoder er totalt uacceptabelt og hører ingen steder hjemme i vores spil.
 
– Det er ulovligt at betræde banens område på ethvert stadion, og disse handlinger bringer spillere, tilskuere og mennesker, som har ansvaret for kampen, i stor risiko. Dette kan ikke fortsætte, og vi kan hermed bekræfte, at vi er i gang med at undersøge alle episoderne.
 
– Klubber spiller en vigtig rolle i at gøre opmærksom på problemet, og de må forhindre baneinvasioner i at ske, ligesom de også skal tage deres egne forholdsregler mod dem, som bryder reglerne og loven. FA vil gøre alt, hvad de kan for at arbejde sammen med klubberne og gøre opmærksom på problemerne i et disciplinært perspektiv. Vi gennemgår også vores regler for at afskaffe denne opførsel og for at sikre alles sikkerhed på et stadion.

Annonce