Ballon d'Or-kandidat afslører: Tæt på Chelsea-skifte
FC Barcelona-stjernen Raphinha har nu åbnet op om sit valg om at sige nej til Chelsea for at forfølge drømmen om at spille i Barca-trøjen.
Den brasilianske landsholdsspiller fortæller, at det altid har været hans plan at blive en del af den catalanske storklub.
– At vælge Barca frem for Chelsea i 2022? Jeg var 100 procent sikker på, hvad jeg ville. Min plan var at gennemføre min drøm om at spille i en Barca-trøje, og derfor stolede jeg på projektet. Det er derfor, jeg står her i dag, siger Raphinha ifølge Fabrizio Romano.
Chelsea havde angiveligt været opsatte på at hente brasilianeren, som i mellemtiden har imponeret for Barcelona.
I 2025 endte Raphinha som nummer fem til Ballon d’Or og cementerede sin status som en af verdens bedste offensive spillere.
I den forgangne sæson stod han noteret for 34 mål og 26 assists på tværs af alle turneringer. Inden sit Barca-skifte imponerede han også i Premier League med Leeds United.
I de seneste uger har der været rygter om en mulig tilbagevenden til England, men Raphinha understreger, at hans prioritet altid er at gøre en forskel for Barcelona – selvom Premier League-klubber ville kunne få stor gavn af hans kvaliteter.
Samtidig forlyder det nu, at Liverpool er tæt på aftale med stjerne. Læs mere her.


















