Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale opfordrer Mourinho til at signe landsholdskollega

14.10.2020 Kl. 10:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham er efter alt at dømme ikke helt færdige med sin transferaktivitet endnu, da klubben stadig håber på at kunne indgå en aftale med Swansea om 22-årige Joe Rodon inden fredagens deadline.

Daniel Levy har leveret en lang række forstærkninger til de positioner, José Mourinho ønskede at styrke, men en midterforsvarer er det eneste, der mangler.

Derfor forsøger Spurs stadig at signe Rodon efter at have rådført sig med Gareth Bale, som har et indgående kendskab til Swansea-forsvareren fra det walisiske landshold. Det fortæller Duncan Castles i The Transfer Window Podcast.

– Skrinir var førsteprioriteten, men da det ikke kunne lade sig gøre, foreslog Tottenhams scoutingafdeling en række andre – heriblandt Joe Rodon fra Swansea, fortæller Catles i The Transfer Window Podcast.

– Min forståelse er, at Mourinho har snakket med en række folk, som han stoler på, når det kommer til transfers, for at høre, om Rodon ville passe godt ind på holdet. Han har også snakket med Bale, og Bale har fortalt ham, at Rodon ville være en fremragende signing.

Om transferen kommer over linjen, bliver spændende at se. Swansea forlanger angiveligt omkring £18 millioner for Rodon, som Tottenham hidtil skulle have budt markant mindre på.

 

Annonce