Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale: Jeg ville have fortrudt at blive i Tottenham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.03.2019 Kl. 12:45
Gareth Bale er glad for, at han valgte at udskifte Tottenham med Real Madrid i 2013.

Når Real Madrid banker på døren, lader man dem ikke stå og vente, fortæller Gareth Bale i et interview med BT Sport, hvor waliseren åbner op om sit skifte fra Tottenham til den spanske kongeklub i 2013.

Dermed ikke sagt, at verdenstjernen ikke satte pris på sin tid hos Spurs;  man kan bare ikke sige nej til Real Madrid.

– Jeg sætter pris på alt, hvad Tottenham har gjort, og jeg tror, de forstod, at når en stor klub som Real Madrid vil have dig, er det svært at sige nej, fortæller Bale.

– Jeg nød min tid for Tottenham, elskede klubben – og gør det stadig – men når Real Madrid kommer efter dig, vil du fortryde at takke nej.

Bale har efterfølgende vundet La Liga én gang og Champions League hele fire gange, så set fra det synspunkt kan man ikke klandre Bale for sit skifte.

Annonce