Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale: Forlod kun Spurs, fordi det var Real Madrid

Af Kalle Thue Gregersen
21.11.2014 Kl. 16:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den walisiske superstjerne gik over i historiebøgerne som verdens dyreste fodboldspiller, da han sidste sommer skiftede fra Tottenham til Real Madrid for 108 millioner euro.

Siden da har Bale oplevet meget, da han i sin debutsæson var med til at vinde Champions League og Copa del Rey, hvor han scorede et fantastisk solomål i finalen.

David Moyes har fornylig været ude at afsløre, at han var ivrig efter at bringe Bale til Manchester United, da han stod i spidsen for The Red Devils, men den atletiske waliser siger, at ethvert andet skifte ville have været svært.

– Hvis ikke det for Real Madrid, ville det være rigtig, rigtig svært nogensinde at forlade Tottenhan, sagde Bale til The Telegraph og uddybede:

– Jeg elskede min tid i Tottenham, og fansene var altid fantastiske over for mig. Jeg tror, at de forstod at muligheden for at komme til Real Madrid var en once-in-a-lifetime chance, og på det tidspunkt spillede jeg godt, og jeg ville prøve mig selv af.

– Uden Real Madrid, ville jeg have elsket stadig at spille for Spurs. Men at vinde Champions League viser præcist, hvorfor jeg ønskede skiftet. Jeg vil stadig have, at Arsenal taber, og at Tottenham vinder, forklarede Bale. 

Annonce