Annonce
Annonce
Annonce
Bale forlader Real Madrid: Agent peger mod engelsk fodbold
Gareth Bale forlader Real Madrid i det kommende transfervindue.
Gareth Bale forlader Real Madrid til sommer. Det fortæller spillerens agent, Jonathan Barnett, ifølge GOAL.
– Han vil forlade Real Madrid, men vi er nødt til at vente på, hvad Wales vil være i stand til at gøre (i deres VM 2022-kvalifikationskamp, red.), fortæller Barnett til Record.
– Det hele afhænger af, om Wales kvalificerer sig til VM – så vil vi tage en beslutning.
Bale er ikke en del af rotationen hos Real Madrid-holdet, og derfor søger waliseren nu væk. Selvom destinationen fortsat er uklar, så har agenten en idé om, hvor Bale sandsynligvis vil befinde sig efter sommeren.
– Er det mere sandsynligt at vende tilbage til England? Det tror jeg, men vi må vente og se, om Wales kvalificerer sig til VM.
Ifølge GOAL er Bales to tidligere klubber, Tottenham og Southampton, begge i spil til at kunne lande den 32-årige offensivspiller.
Annonce