Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale-agent revser Real Madrid og fansene: De har været en skændsel

Af Jeppe Augustsen
22.09.2020 Kl. 11:07
Jonathan Barnett er langt fra tilfreds med Real Madrid og især fansenes behandling af Gareth Bale.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Gareth Bale ikke var ønsket i Real Madrid.

Nu er agenten, Jonathan Barnett, ude med riven mod klubbens og fansene for deres behandling af waliseren.

– Efter min mening fik han ikke den rette behandling, når man tænker på, hvor meget han har gjort for klubben. Det er helt forkert i mine øjne, siger Barnett til BBC.

– En spiller, der har opnået så meget for klubben i syv år, fortjener en bedre behandling. Jeg vil ikke skyde skylden på nogen, men fansenes opførsel var en skændsel, og klubben hjalp ikke. Mere vil jeg ikke sige om det, slutter Jonathan Barnett.

Gareth Bale er nu vendt tilbage til Tottenham, hvor han skal spille sæsonen ud.

Annonce