Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale-agent om fremtiden: Først skal vi snakke med Zidane

Af Jeppe Augustsen
15.03.2019 Kl. 10:17
Agenten for Gareth Bale slår fast, at waliseren vil blive i Real Madrid, men tingene kan ændre sig.

Zinedine Zidane er tilbage i Real Madrid, og tiden vil vise, om det er godt for Gareth Bale.

Waliseren havde ikke det bedste forhold til Zinedine Zidane sidst han stod i spidsen for Los Blancis, og den seneste måneds tid er Gareth Bale blevet rygtet til Premier League.

Jonathan Bartlett, der er agent for Gareth Bale, tager det roligt, og i første omgang skal de have en snak med Zidane.

– Gareth ville spille på en måde, og Zidane ville have ham til at spille på en anden. Over en længere periode blev det værre og værre, siger Jonathan Bartlett til BBC Football Daily. 

– Han ønsker at spille hele sin karriere i Real Madrid. Hvis det ikke fungerer, må vi tage den derfra. Han er glad nu. Han skal snakke med Zidane, og så tager vi den derfra.

– Hvis man lader Gareth spille, som han vil, og får en masse kampe i træk, kan han blive meget vigtig for dem, lyder det fra Jonathan Bartlett.

I sine 223 kampe for Real Madrid står Gareth Bale noteret for 101 mål og 63 assists.

Annonce