Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Baines frygter manglende spilletid i United

20.08.2013 Kl. 14:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ifølge flere engelske medier, så er de engelske mestre meget tæt på at lande Evertons Leighton Baines i Manchester, men Goal.com rapporterer, at englænderen er bange for ikke at få spilletid.

Transfersagaen, som sender den 28-årige Baines til Manchester United, har kørt på fuldt blus henover sommeren, og nu skulle man i Manchester United ifølge forlydninger være meget tætte på at lukke aftalen med Merseyside-klubben. Problemet opstår dog i, at Baines selv er bekymret over, at konkurrencen med Evra og unge Büttner måske bliver for hård kost, og han derfor ikke er sikker på spilletid.

Goal.com erfarer således, at den engelske landsholdsback vil have lovning på spilletid, før han vil skrive under på en aftale med Manchester United, og det kan vise sig at blive hæmskoen i handlen, da det formentlig vil efterlade en vred Evra på bænken.

Manchester United skulle samtidig være i forhandlinger med Everton om Baines’ holdkammerat, Fellaini, som også har været et stort emne hos de rødblusede mestre henover sommerferien.

Leighton Baines spillede samtlige minutter i Premier Leaugue for Everton i den forgangne sæson, og klubben vil efter sigende gå langt for at beholde deres anfører.

Annonce