Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bailly advarer rivalerne: Vi vinder Premier League

08.10.2017 Kl. 12:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er kommet flyvende fra start i Premier League, men Jose Mourinhos tropper må alligevel nøjes med andenpladsen på en dårligere målscore end Manchester City.

United sluttede i sidste sæson på sjettepladsen, og Eric Bailly mener, at man har udviklet en evne til at lukke kampene til sidst.

– Det viser potentiale, for det var sværere, hvis man sammenligner med sidste år. Selvom vi ikke leverede dårlige præstationer, er det noget, vi har forbedret i år, så det er vi glade for.

Tottenham er fem point efter United, Arsenal og Chelsea seks point efter, mens Liverpool har syv point op til De Røde Djævle efter syv runder, og Bailly føler sig overbevist om, at United ender med at tage mesterskabet.

– I år er der en større lyst; større succes ved alt, hvad vi foretager os. Det er vigtigt at se holdet komme godt fra start, og jeg synes, at med det arbejde, vi har gjort, og arbejdet, som manageren og staben har gjort, vil vi fortsætte den kurs, som vi er begyndt på, og som vil føre os til Premier League-titlen, fortæller stopperen til United Review.

Næste opgave for Bailly og co. er braget mod Liverpool efter landskampspausen.

Annonce