Bailey-agent: Manchester United har vist stor interesse
Trods sine blot 19 år står Leon Bailey noteret for 70 førsteholdskampe for belgiske Genk, og han er et interessant emne for flere europæiske storklubber.
Han er bl.a. blevet rygtet til Manchester United, men tilbage i november gjorde han det klart, at han skal have masser af spilletid, hvis han skal forlade Genk til fordel for Manchester United.
– Jeg forlader kun Genk, hvis jeg kan spille fast andre steder. Hvis Manchester United vil have mig, men ikke kan give mig en garanti om, at jeg spiller fast, så afviser jeg dem. Så simpelt er det, lød det fra Bailey.
Nu har agenten for Leon Bailey meldt sig på banen, og han bekræfter nu interessen fra Manchester United, men hentyder også til, at prisen lyder på €20 millioner.
– Manchester United er en af de topklubber, som er meget interesserede. Men €20 millioner er måske en fair pris for spillere, der har bevist sig i Champions League eller en af de helt store ligaer, siger agenten Rosenthal til Fan!
I sine 70 optrædenter for Genk har Leon Bailey nettet 15 gange og lavet 19 assists.