Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bad Boys-XI: Disse 11 stjerner er tilsammen blevet udvist 168 gange

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.04.2020 Kl. 08:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Man kan sagtens være en verdensklassespiller og stadig være lidt af en hård hund, hvilket spillere som Zinedine Zidane, Zlatan Ibrahimovic og Patrice Evra er gode eksempler på.

Det har Transfermarkt også bemærket, for de har sat en ekstremt stærk startellever bestående af nogle af de største stjerner med flest udvisninger i karrieren.

For sammenlagt har disse 11 spillere set rødt hele 168 gange.

Målmand – Jens Lehmann – 7 røde kort

Arsenals Invincibles-målmand var stærk på stregen, men han havde også en svinsk side, hvilket blandt andre Didier Drogba fik at møde i et London-derby.

Syv røde kort er alligevel en del for en målmand.

Højreback – Sergio Ramos – 26 røde kort

Han har længe været betragtet som en af de bedste forsvarere i verden, men han har nok ligeså mange haters, som han har fans.

Ramos er nu fyldt 34 år,  men uagtet af sin efterhånden store erfaring fortsætter han med at få røde kort – senest mod Manchester City i Champions League.

Midterforsvarer –  Pepe – 12 røde kort

Det er ret utroligt, hvordan Pepe var kendt som den "sindssyge" i makkerparret med Sergio Ramos, når den "kun" har fået 12 udvisninger i karrieren.

Der var dog en del uheldige episoder med at sparke eller trampe på spillere, som lå ned…

Midterforsvarer – Marco Materazzi  – 15 røde kort

Manden, der fik Zinedine Zidane udvist i VM-finalen,  havde selv held med at samle 15 røde kort sammen i sin karriere.

Venstreback – Patrice Evra – 12 røde kort

Franskmanden fik engang rødt kort som Marseille-spiller inden kampstart, fordi han sparkede en af sine egne fans i hovedet.

Defensiv midtbanespiller – Daniele De Rossi – 15 røde kort

Roma-legenden har decideret en tatovering på læggen, som viser en glidende tackling –  der rammer anklen på en modspiller.

Det siger vel ligesom det hele?

Central midtbanespiller –  Edgar Davids – 25 røde kort

Når man har så hurtige briller som hollænderen, er det måske ikke så underligt, at man har lidt for meget fart på på banen.

Klassespiller, men han fik virkeligt raget mange røde kort til sig.

Central midtbanespiller – Zinedine Zidane – 14 røde kort

Franskmanden var en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde, men han var også udstyret med et stort temperament.

Alt, han foretog sig på fodboldbanen, var altså ikke lige yndefuldt, og han vil for alt blive husket for sin sidste handling som professionel fodboldspiller –  at nikke Marco Materazzi en skalle.

Offensiv midtbane – Francesco Totti – 16 røde kort

Totti fik først karantæne efter kampen, men Roma-legenden vil altid blive husket halvt som "Snotti" efter sin spytten efter Christian Poulsen.

Italieneren var ikke altid nogen sød fyr.

Angriber – Zlatan Ibrahimovic – 13 røde kort

Den svenske topangriber har fået sin del udvisninger i karrieren –  blandt andet for at uddele lussinger til modstandere under kampe.

Generelt virker Zlatan rimeligt glad for at sparke måde med- og modspillere.

Angriber – Mario Balotelli – 13 røde kort

Balotelli har haft held med at blive udvist for seks forskellige klubber i karrieren.

Flest gange for Manchester City og Nice, hvor han hos hver klub fik fire røde kort.

 

Annonce