Bacary Sagna er usikker på sin City-fremtid
2016/17 sæsonen er begyndt godt for Manchester Citys vedkommende. Det nordengelske hold er i øjeblikket placeret på 3. pladsen i Premier League tabellen, med 30 point ud af 13 spillede kampe.
For holdets højre back forsvarsspiller, Bacary Sagna, er det stadig uvist, om 2016/17 bliver den sidste sæson i City for franskmanden.
Sagnas kontrakt med The Citizens udløber nemlig i sommeren 2017, lige nu aner den 33-årige intet om, hvad fremtiden bringer, når hans kontrakt er udløbet.
"Jeg tænker ikke på det (kontraktudløbet, red.) lige nu. Jeg tager bare tingene, som de kommer og prøver at gøre mit bedste. Der har ikke været nogle forhandlinger endnu, så jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske," udtaler Sagna ifølge beIN Sports.
Bacary Sagna kom til Etihad Stadium i juni 2014, efter at have spillet for Arsenal i en række år. Han har spillet 69 kampe iført Manchester City-trøjen.
I de seneste måneder er Sagna blevet nævnt i forbindelse med et skifte til den franske Ligue 1-klub, Marseille, men spørger man forsvarsspilleren selv, mener han ikke det ville være den rigtige beslutning at skifte dertil.
"Marseille er en klub som jeg synes meget godt om, en klub som er en del af Frankrigs fodboldhistorie. Men jeg ved ikke, om jeg har lyst til at være under så meget pres, når jeg er 34. Jeg har brug for noget ro omkring mig, og jeg er ikke sikker på, at Marseille er en stabil klub lige nu," lyder det fra Sagna, der selv er fra den franske by Sens.
Skal møde Chelsea i Premier League topopgør
Lørdag den 3. december tager Manchester City i mod de førende Premier League tropper fra Chelsea på Etihad Stadium. Hvis man kigger på bet365's odds på kommende Premier League-kampe, kan man se at hjemmeholdet er favoritter til at vinde opgøret, med odds 2.10. Ender kampen derimod uafgjort, kan man hente odds 3.50, mens en sejr til Antonio Conte og Chelsea giver odds 3.30.
Chelsea og City har kun ét points forskel i Premier League tabellen, og en sejr til Manchester City vil derfor betyde, at nordenglænderne vil kunne stjæle førstepladsen fra The Blues, såfremt Liverpool, der rangerer på 2. pladsen, ikke får flere point på måltavlen.
City træner Pep Guardiola, der kom til klubben tidligere i 2016 efter at have afsluttet sit samarbejde med Bayern München, er udmærket klar over, at det bliver en svær kamp mod Chelsea truppen, der har fået en formidabel start på denne Premier League sæson under ny træner Antonio Conte.
Guardiola forudser, at det bliver en ren slagmark på lørdag, med endeløse fights mellem de to hold. Samtidig håber spanieren, at han kan lære nogle af Contes hemmeligheder bag Chelseas pludselige genopståen, oven på London holdets tragediske sæson sidste år.
"I de sidste 5-6 uger har de spillet fantastisk – ikke kun clean sheets men også måden, de spiller på. Vi har prøvet at finde frem til Contes hemmelighed, og hvad vi kan gøre for at slå dem. Nu har vi nogle dage til at forberede os til kampen. De fleste af spillerne er trætte, og derfor skal vi forberede os så meget som muligt," fortæller Pep Guardiola ifølge Goal.