Ba stadig på Arsenal-radar
Arsenal fortsætter med at holde øje med Demba Ba. De håber, at Chelsea henter en verdensklasse angriber i transfervinduet, så Chelsea måske vil leje Demba Ba ud til dem.
The Gunners forsøgte at hente Demba Ba på Deadline Day, men Chelsea ville ikke leje angriberen ud til en titel-rival, og endte i stedet med at leje Romelu Lukaku ud til Everton.
Chelsea har ifølge flere rygter budt £50 millioner på Gonzalo Higuain fra Napoli. Chelsea har efter sigende fortalt Ba, at han kan forlade klubben på lejeaftale, hvis aftalen med Higuain bliver til noget.
Den 28-årige senegaleser er kun startet inde i to Premier League-kampe hidtil, og han har endnu ikke spillet fuld tid. I alt har han spillet otte kampe med et mål til følge. Jose Mourinho har for det meste benyttet enten Samuel Eto’o eller Fernando Torres frem for Ba.
I Arsenal vil vejen til spilletid formentlig blive lidt kortere. Her skal Ba kæmpe med Olivier Giroud og Nicklas Bendtner.