Aymeric Laporte laver opsigtsvækkende skifte
Den spanske forsvarsstjerne Aymeric Laporte er på vej til at lave et opsigtsvækkende comeback forud for den kommende sæson.
Ifølge det store spanske medie Marca er der nemlig kommet en aftale på plads mellem Aymeric Laporte og Athletic Club.
Da Al-Nassr samtidig er villig til at sende forsvarsspilleren videre, er han nu på vej tilbage til sin tidligere klub.
Helt tilbage i 2010 kom han til den baskiske klub fra franske Bayonne, og han udviklede sig sidenhen til at blive en stor stjerne i klubben.
I januar 2018 blev han så solgt til Manchester City for mere end 450 millioner kroner, da han skulle forstærke Pep Guardiolas defensiv.
De efterfølgende sæsoner havde han en stor rolle i den engelske storklub, hvor han var med til at vinde en række store trofæer.
For to år siden skiftede han så til Al Nassr i Saudi Arabien for omtrent 200 millioner kroner og en gigantisk løncheck.
Aymeric Laporte har tjent styrtende med penge de seneste år, og han vender nu retur til Athletic Club, som blander sig i toppen af spansk fodbold i disse år.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















