Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ayew: Fremtiden er lys

25.07.2015 Kl. 18:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den forhenværende Marseille-spiller var på pletten, da waliserne i dag spillede 1-1 med Championship-klubben, Nottingham Forest. Målet glæder Ayew, der samtidig er ved at føle sig klar til den kommende sæson.

– Vi begynder at kunne mærke resultaterne af forberedelserne, og vi udvikler os godt. Vi har arbejdet hårdt teknisk, taktisk og fysisk, lyder det over for klubbens officielle hjemmeside.

– Tingene er ved at gå op i en højere enhed, og vi arbejder på at blive skarpere, men jeg føler, at vi snart er, hvor vi skal være. Vi havde masser af boldbesiddelse, og vi skulle have vundet mod Nottingham Forest, men vi viste masser af godt spil, og det lover godt for fremtiden.

Ayew scorede kampens første mål, inden Forest udlignede ni minutter senere. Selvom scoringen ikke rakte til en sejr, glæder den dog ghaneseren.

– Det er ret vigtigt, at jeg får selvtilliden på plads ret hurtigt, og drengene har virkelig hjulpet mig med at falde på plads. Kyle (Naughton red.) lavede en god aflevering til mig, og jeg kæmpede med forsvarsspilleren om bolden, inden jeg kunne tage trækket forbi en anden og score.

– Jeg er glad for målet, men når man scorer, er det takket være spillerne omkring en. Forhåbentlig kan jeg score masser af mål for holdet, selvom det vigtigste er, at holdet vinder. Vi vil arbejde hårdt som hold og hjælpe hinanden.

Waliserne indleder den nye Premier League-sæson med en svær udekamp mod de forsvarende mestre, Chelsea.

Annonce