AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
27:11:2022 12:29
Aviser: Spanien vrager Premier League-stjerner mod Tyskland

Der er lagt op til ændringer blandt Spaniens startende 11.


Der venter en ægte VM-gyser søndag aften, når Spanien og Tyskland mødes i en skæbnekamp.

Spanien har chancen for at sikre sig videre avancement til ottendedelsfinalerne, mens Tyskland er pisket til at vinde, hvis det ikke skal blive til exit allerede i gruppespillet.

Således kommer de to nationer til opgøret med hvert sit udgangspunkt, og de står i skærende kontrast til hinanden.

Spanien nedlagde Costa Rica med 7-0 i sin premierekamp, mens Tyskland skuffende tabte 1-2 til Japan.

Den spanske landstræner, Luis Enrique, ventes at foretage en række ændringer i sin startellever i forhold til 7-0-sejren mod Costa Rica. Hverken Chelseas Cesar Azpilicueta eller Manchester Citys Rodri spås en plads i startopstillingen. 

De to helt store sportsaviser i Spanien, Sport og Marca, er nemlig enige om, at Dani Carvajal bliver givet chancen fra start i stedet for Cesar Azpilicueta.

Den Barcelona-baserede avis Sport tror desuden på yderligere to forandringer blandt de startende 11.

Pau Torres erstatter Rodri i det centrale forsvar, mens Alvaro Morata får chancen i angrebet.

Marca tror også på ændringer i midterforsvaret, men her er det Eric Garcia - og ikke Pau Torres - som erstatter Rodri i forsvaret og dermed danner makkerpar med Aymeric Laporte.

Spaniens startopstilling - ifølge Marca:

Simón - Carvajal, Garcia, Laporte, Alba - Pedri, Busquets, Gavi - Olmo, Asensio, Ferran Torres.

Spaniens startopstilling - ifølge Sport:

Simón - Carvajal, Pau Torres, Laporte, Alba - Pedri, Busquets, Gabi - Asensio, Morata, Ferran Torres.

Opgøret fløjtes i gang søndag klokken 20, og kampen vises på DR1.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE