Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Zanka tæt på Premier League-oprykker

04.07.2017 Kl. 20:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den nu tidligere FC København-anfører Mathias 'Zanka' Jørgensen, har tidligere været sat i forbindelse med et skifte til Premier League – specielt i januar måned i år. 

Denne sommer har det dog navnligt været Bundesliga-klubber, der har været sat i forbindelse med landsholdsspilleren, men det tyder Huddersfield nu på at ændre. 

Ekstra Bladet skriver nemlig, at Mathias 'Zanka' Jørgensen står foran et skifte til Huddersfield. 

På John Smith's Stadium bliver midterforsvareren holdkammerater med målmanden Jonas Lössl, der er lejet i den kommende sæson hos Mainz, samt midtbanespilleren Philip Billing. 

Huddersfield har haft et travlt transfervindue. 

Tirsdag kunne de præsentere hele tre transfers. Tom Ince kommer til klubben fra Derby, Kasey Palmer på leje fra Chelsea samt Danny Williams på en fri transfer. 

Tidligere på vinduet har The Terriers hentet Laurent Depoitre i FC Porto, Aaron Mooy i Manchester City, sidste sæsons lejesvend Elias Kachunga på en permanent aftale fra FC Ingolstadt samt danske Jonas Lössl på en lejeaftale fra Mainz. 

Ekstra Bladet skriver, at det blot er praktiske formaliteter, der mangler, før et skifte kan gennemføres. Det kan dog nogle gange drille, skriver avisen. 

Annonce