Avis: Wenger har argentinsk bomber i kikkerten
Det var et stille transfervindue for Arsenals vedkommende, der blot endte med at hente Petr Cech i Chelsea.
Der gik stærke rygter om, at Arsene Wenger forsøgte at hente en stjerneangriber til Emirates Stadium, hvor han havde Karim Benzema og Edinson Cavani på sin ønskeliste.
Arsene Wenger har efterfølgende udtalt, at der ikke var nogen spillere ledige på markedet, som kunne forstærke holdet, og derfor endte det ikke med yderligere signings.
Nu forlyder det, at Arsene Wenger igen vil forsøge at hente en angriber, når vinterens transfervindue åbner til januar, men han har ikke tænkt sig at gå efter Karim Benzema eller Edinson Cavani, der vil koste £50 millioner eller mere.
I stedet har han rettet sit fokus på Serie A, hvor han har Mauro Icardi i kikkerten. Det hævder Daily Mirror. Den argentinske angriber tiltrak interesse fra flere europæiske storklubber denne sommer og blev bl.a. rygtet til Chelsea, men spekulationerne faldt til jorden, da han skrev under på en ny fireårig kontrakt med Inter.
Alligevel vil Arsene Wenger gøre et forsøge på at hente den 22-årige angriber, som i sidste sæson scorede 22 ligamål.