Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Watford nærmer sig talentfuld svensk målmand

25.01.2018 Kl. 11:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC København har angiveligt haft føleren ude efter Pontus Dahlberg, men de danske mestre har i stedet sikret sig Jesse Joronen fra næste sæson, og dermed har de formentlig ikke længere den store interesse i den svenske målmand.

Det kunne også have været vanskeligt for Superliga-klubben at hente den svenske U/21-landsholdsspiller til klubben, for ifølge Daily Mail er Watford tæt på at købe målmanden i IFK Göteborg.

Premier League-klubben, der har været på jagt efter en ny målmand i dette transfervindue, betaler angiveligt £3,5 millioner for den talentfulde målmand, som har kontrakt med IFK Göteborg frem til december 2020.

Om halvandet år har 36-årige Heurelho Gomes kontraktudløb i Watford, og det kan tænkes, at Pontus Dahlberg i mellemtiden skal køres i stilling til at overtage efter den tidligere Tottenham-spiller – hvis handlen går igennem. 

Annonce