Avis: van Gaal ville forlade Old Trafford ved juletid
Utilfredsheden af Louis van Gaal blandt Manchester United-supporterne er stor, og de fleste ønsker også hollænderen fyret.
I medierne har Louis van Gaal gennem de seneste par måneder været i stor fare for at blive fyret, og efter nederlaget til Southampton fylder han nu igen overskrifterne i den engelske presse.
Ifølge The Times er Louis van Gaal blevet overtalt to gange af Ed Woodward til at blive i Manchester United, da han ved juletid overvejede at træde tilbage som Manchester United-manager.
The Times beretter yderligere, at ledelsen i Manchester United har været i dialog med Jose Mourinho, der er meget optimistisk omkring jobbet på Old Trafford.
Ledelsen overvejer nu, om det vil være bedst at fyre Louis van Gaal nu og lade Ryan Giggs stå i spidsen frem til maj eller give hollænderen resten af sæsonen.