Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Valencia overvejer at hente Mata hjem

21.01.2018 Kl. 08:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter fire år i klubben forlod Juan Mata i 2011 Valencia for at søge lykken i Premier League, hvor Chelsea stod klar med en kontrakt. To og et halvt år senere landede spanieren så i Manchester United, men tiden hos De Røde Djævle kan inden længe være slut. 

Ifølge Daily Star har United endnu ikke udnyttet muligheden for at forlænge med Mata, der har kontraktudløb til sommer, og spanieren kan dermed være på vej væk fra klubben. 

Samtidig er Alexis Sánchez tæt på et skifte til Manchester United, hvilket kan betyde mindre spilletid til den spanske playmaker.

I Valencia er man udmærket klar over, at Matas kontrakt snart udløber, og ifølge Daily Star overvejer spanierne at hente Mata hjem til sommer på en fri transfer. 

29-årige Juan Mata blev på daværende tidspunkt Manchester Uniteds dyreste spiller nogensinde, da klubben i 2014 betalte £34,1 mio. for at få ham til klubben. Flere spillere er dog siden da blevet købt for større beløb. 

Annonce