Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United vil stjæle sportsdirektør fra PL-konkurrent

19.12.2023 Kl. 09:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den bedste sportsdirektør i hele verden hedder Dan Ashworth.

Det mener INEOS-gruppen med Sir Jim Ratcliffe i spidsen, og derfor vil man forsøge at gafle ham hos konkurrenterne fra Newcastle.

Sådan lyder meldingen fra lokalavisen Manchester Evening News.

Uniteds nuværende sportsdirektør, John Murtough, kan dog beholde en administrativ rolle i klubben, hedder det sig i samme ombæring.

Ashworth blev ansat i Newcastle i sommeren 2022, og han har indtil nu ført en meget anerkendt rekrutteringspolitik.

Til trods for, at The Magpies har fået penge imellem hænderne, er det især via flid og hårdt arbejde på transfermarkedet, at resultaterne er blevet forbedret i den seneste tid.

I sidste sæson sluttede klubben fra det nordøstlige England på en fjerdeplads i Premier League. Det var klubbens bedste placering i 20 år.

52-årige Ashworth har ligeledes haft succesfulde ophold hos West Bromwich Albion og Brighton.

Annonce