

Det skulle tage Manchester United en lille uges tid at finde en ny manager efter fyringen af Ole Gunnar Solskjær.
Beslutningen om at fyre nordmanden blev taget søndag, og i dag skulle det hele være på plads med Ralf Rangnick, der står til at blive midlertidig manager på Old Trafford.
Kontrakterne forventes at blive færdiggjort i denne weekend, skriver The Times.
Derudover melder den engelske avis, at flere af Manchester United-spillerne har været irriteret over forløbet med udpegelsen af den nye manager.
Ledelsen har efter sigende ikke informeret spillerne om, hvad der er sket i løbet af ugen, og hvem de ville ansætte i det ledige managersæde.Â
Flere af spillerne savnede informationer - enten gennem deres WhatsApp-gruppe eller personligt, mens de har været pÃ¥ træningsanlægget.Â
Papirarbejdet med Ralf Rangnick bliver ikke færdiggjort i tide til Chelsea-kampen, og derfor er det også Michael Carrick, der leder holdet.
Til gengæld vil tyskeren stå i spidsen i midtugekampen mod Arsenal.